{"id":711,"date":"2013-11-25T17:40:38","date_gmt":"2013-11-25T17:40:38","guid":{"rendered":"http:\/\/www.harpahreins.com\/blogg\/?p=711"},"modified":"2013-11-25T17:40:38","modified_gmt":"2013-11-25T17:40:38","slug":"fyrsti-prjonakennarinn-og-fyrsti-honnunarstuldurinn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/2013\/11\/25\/fyrsti-prjonakennarinn-og-fyrsti-honnunarstuldurinn\/","title":{"rendered":"Fyrsti prj\u00f3nakennarinn og fyrsti h\u00f6nnunarstuldurinn"},"content":{"rendered":"

H\u00e9r segir af fyrsta nafngreinda prj\u00f3nakennaranum \u00e1 \u00cdslandi, af upphafi klukkuprj\u00f3ns h\u00e9rlendis og af fyrsta fyrirhuga\u00f0a prj\u00f3nah\u00f6nnunarstuldinum h\u00e9rlendis.
\n\"Gytha<\/a> Gytha Steffensen Howitz f\u00e6ddist \u00e1ri\u00f0 1782 \u00ed Lundbyvester \u00e1 Amager og var d\u00f3ttir gestgjafa\/kr\u00e1areiganda. H\u00fan giftist \u00cdslendingnum Theodorus Thorlacius, syni Sk\u00fala Thorlaciusar rektors vi\u00f0 Fr\u00faarsk\u00f3la \u00ed Kaupmannah\u00f6fn, \u00e1ri\u00f0 1801. \u00c1 \u00cdslandi var Theodorus \u00e6vinlega kalla\u00f0ur \u00de\u00f3r\u00f0ur enda heitinn eftir afa s\u00ednum \u00edslenskum. \u00de\u00f3r\u00f0ur haf\u00f0i sama \u00e1r fengi\u00f0 veitingu fyrir s\u00fdslumannsemb\u00e6tti \u00ed Su\u00f0ur-M\u00falas\u00fdslu og h\u00e9ldu \u00feau hj\u00f3nin til \u00cdslands og settust a\u00f0 \u00ed Eskifir\u00f0i. \u00deau bjuggu \u00e1 \u00cdslandi til 1815 en fluttust \u00fe\u00e1 aftur til Danmerkur.<\/p>\n

Gytha Thorlacius skrifa\u00f0i endurminningar s\u00ednar fr\u00e1 \u00cdslandi l\u00f6ngu s\u00ed\u00f0ar. \u00dev\u00ed mi\u00f0ur er frumriti\u00f0 glata\u00f0 en tengdasonur hennar s\u00e1 um a\u00f0 hluti endurminninganna v\u00e6ri gefinn \u00fat \u00e1ri\u00f0 1845, stytti sj\u00e1lfur fr\u00e1s\u00f6gn Gythu eftir s\u00ednu h\u00f6f\u00f0i og umor\u00f0a\u00f0i v\u00ed\u00f0a. B\u00f3kin heitir Fru Th.s erindringer fra Iisland<\/a><\/em> og er a\u00f0gengileg \u00e1 Vefnum (h\u00e9r er kr\u00e6kt \u00ed \u00fe\u00e1 \u00fatg\u00e1fu). \u00c1ri\u00f0 1930 var b\u00f3kin endur\u00fatgefin undir nafninu Fru Gytha Thorlacius’ erindringer fra Island i aarene 1801-1815<\/em> og s\u00fa \u00fatg\u00e1fa var \u00fe\u00fddd \u00e1 \u00edslensku af Sigurj\u00f3ni J\u00f3nssyni l\u00e6kni; kom \u00fat \u00e1ri\u00f0 1947 undir heitinu Endurminningar fr\u00fa Gy\u00f0u Thorlacius fr\u00e1 dv\u00f6l hennar \u00e1 \u00cdslandi 1801-1815<\/em>. \u00cd flj\u00f3tu brag\u00f0i vir\u00f0ist, s\u00e9 textinn sko\u00f0a\u00f0ur \u00ed heild, sem \u201elagf\u00e6ringar\u201f og sk\u00fdringar \u00feessara \u00feriggja karla sem um textann hafa v\u00e9la\u00f0, tengdasonarins, barnabarnabarnsins sem s\u00e1 um endur\u00fatg\u00e1funa og \u00edslenska l\u00e6knisins s\u00e9u s\u00edst til b\u00f3ta en \u00fea\u00f0 er ekki efni \u00feessarar f\u00e6rslu.<\/p>\n

 
\nH\u00e9r ver\u00f0ur einungis staldra\u00f0 vi\u00f0 \u00feann hluta endurminninganna \u00fear sem segir fr\u00e1 \u00fev\u00ed hvernig Gytha kenndi \u00cdslendingum a\u00f0 prj\u00f3na fallegt prj\u00f3nles \u00ed litum, ganga \u00feannig fr\u00e1 \u00fev\u00ed a\u00f0 \u00fea\u00f0 l\u00edktist ofnu kl\u00e6\u00f0i, og a\u00f0 prj\u00f3na klukkuprj\u00f3n. Sj\u00e1lfsagt m\u00e1 rekja klukkuprj\u00f3nskunn\u00e1ttu landans til hennar og m\u00f6gulega n\u00e1\u00f0i annar l\u00e6rd\u00f3mur hennar \u00ed prj\u00f3ni einhverri \u00fatbrei\u00f0slu. \u00a0\u00c1 m\u00f3ti kenndu \u00edslenskir henni sitthva\u00f0 \u00ed litun garns.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"Vormeld\u00fakur\"<\/a>Sem s\u00e9st af textanum h\u00e9r a\u00f0 ne\u00f0an var Gytha a\u00f0 reyna a\u00f0 finna a\u00f0fer\u00f0ir til a\u00f0 prj\u00f3nles l\u00edktist va\u00f0m\u00e1li\/ofnu kl\u00e6\u00f0i, sem er skiljanlegt \u00ed lj\u00f3si \u00feess a\u00f0 \u00fea\u00f0 er miklu seinlegra a\u00f0 vefa en a\u00f0 prj\u00f3na. \u00c9g giska \u00e1 a\u00f0 h\u00fan hafi veri\u00f0 a\u00f0 reyna a\u00f0 n\u00e1 \u00e1fer\u00f0 vormeld\u00faks\/ormeld\u00faks sem var miki\u00f0 nota\u00f0ur \u00ed fatager\u00f0 \u00e1 n\u00edtj\u00e1ndu \u00f6ld. Mi\u00f0a\u00f0 vi\u00f0 \u00fdmsar heimildir hafa Austfir\u00f0ingar einmitt sta\u00f0i\u00f0 framarlega \u00ed vormeld\u00faksvefna\u00f0i allt fr\u00e1 mi\u00f0ri n\u00edtj\u00e1ndu \u00f6ld og e.t.v. hafa \u00feeir kunna\u00f0 \u00fe\u00e1 list vel \u00e1 d\u00f6gum Gythu. (Sj\u00e1 mynd af vormeld\u00fak \u00ed sau\u00f0alitunum h\u00e9r til hli\u00f0ar.)<\/p>\n

En vindum okkur \u00ed fr\u00e1s\u00f6gn Gythu sj\u00e1lfrar. L\u00edklega gerist \u00feessi hluti einhvern t\u00edma \u00e1 \u00e1runum 1807-1813. H\u00e9r er fyrst birtur textinn \u00ed \u00fe\u00fd\u00f0ingu Sigurj\u00f3ns J\u00f3nssonar (s. 108-109 \u00ed \u00fatg\u00e1funni fr\u00e1 1947), \u00fear fyrir ne\u00f0an er stafr\u00e9ttur textinn \u00far fyrstu \u00fatg\u00e1fu endurminninga Gy\u00f0u (s. 97-99). Athugasemdir innan hornklofa \u00ed \u00edslensku \u00fe\u00fd\u00f0ingunni eru m\u00ednar. \u00c9g hef einnig sett inn millifyrirsagnir og skipt textanum \u00ed efnisgreinar.<\/p>\n

 <\/p>\n

Heimilisi\u00f0ja Gythu Thorlacius<\/strong><\/p>\n

Fr\u00fa Th. segir l\u00edka \u00fearna nokku\u00f0 fr\u00e1 vinnubr\u00f6g\u00f0um s\u00ednum, b\u00e6\u00f0i um \u00feetta leyti og \u00e1 fyrri \u00e1rum. H\u00fan kenndi \u00cdslendingum \u201epatentprj\u00f3n\u201f [\u00ed ne\u00f0anm\u00e1lsgrein segir Sigurj\u00f3n J\u00f3nsson: \u201e\u00cd aths. aftan vi\u00f0 \u00fatg. fr\u00e1 1930 segir, a\u00f0 prj\u00f3nles prj\u00f3na\u00f0 me\u00f0 \u00feessum h\u00e6tti s\u00e9 \u00feykkra og l\u00edkara d\u00fak en venjulegt prj\u00f3nles. Ef til vill er \u00feetta sama sem klukkuprj\u00f3n e\u00f0a enskt prj\u00f3n.\u201f Patenstrikning er danska heiti\u00f0 \u00e1 klukkuprj\u00f3ni, sem kann einnig a\u00f0 hafa veri\u00f0 kalla\u00f0 enskt prj\u00f3n h\u00e9r \u00e1 landi. Klukkuprj\u00f3n l\u00edkist d\u00fak\/ofnu kl\u00e6\u00f0i ekki hi\u00f0 minnsta.] og fleiri prj\u00f3na\u00f0fer\u00f0ir.<\/p>\n

 
\nLitunara\u00f0fer\u00f0ir<\/strong><\/p>\n

\u00deeir kenndu henni \u00ed sta\u00f0inn a\u00f0 lita \u00far jurtum, sem hinir spars\u00f6mu [h\u00e9r v\u00e6ri n\u00e6gjus\u00f6mu kannski betri \u00fe\u00fd\u00f0ing] eyjarskeggjar kunnu a\u00f0 f\u00e6ra s\u00e9r \u00ed nyt \u00e1 hugvitsamlegan h\u00e1tt. \u201e\u00dea\u00f0 er v\u00edst um \u00fea\u00f0\u201f, ritar h\u00fan, “a\u00f0 \u00feeir eru miklu betur a\u00f0 s\u00e9r en v\u00e9r \u00ed \u00feessu efni. \u00deegar \u00feeir \u00e6tla a\u00f0 safna v\u00e6tu \u00far m\u00f6nnum e\u00f0a d\u00fdrum [\u00ed ne\u00f0anm\u00e1lsgrein bendir Sigurj\u00f3n r\u00e9ttilega \u00e1 a\u00f0 fr\u00fain eigi vitanlega vi\u00f0 \u00fevag] til a\u00f0 b\u00faa til litunarl\u00f6ginn, \u00fe\u00e1 vita \u00feeir upp \u00e1 h\u00e1r, hva\u00f0a f\u00e6\u00f0u og drykkjar hver um sig \u00e1 neyta og hva\u00f0a skepnutegund \u00e1 nota til a\u00f0 f\u00e1 \u00feennan litinn e\u00f0a hinn. \u00deessi fr\u00f3\u00f0leikur var m\u00e9r b\u00e6\u00f0i n\u00fdst\u00e1rlegur og nytsamur.<\/p>\n

\u00c9g gat fengi\u00f0 \u00ferenns konar e\u00f0a ferns konar lit \u00e1 ullarband, er \u00e9g lita\u00f0i \u00far br\u00fansp\u00f3nslegi [Gytha talar um rau\u00f0sp\u00f3n, \u00fe.e. Brasil\u00edutr\u00e9<\/a> \u00a0sem stundum var kalla\u00f0ur br\u00fansp\u00f3nn \u00e1 \u00edslensku en stundum \u00e1 or\u00f0i\u00f0 br\u00fansp\u00f3nn vi\u00f0 annars konar vi\u00f0], me\u00f0 \u00fev\u00ed a\u00f0 skola \u00fea\u00f0 \u00far misjafnlega sterku gr\u00e6ns\u00e1puvatni. Nota\u00f0i \u00e9g \u00fea\u00f0 til a\u00f0 gera tilbreyting \u00ed prj\u00f3nlesi\u00f0 [\u00f6llu heldur segir Gytha a\u00f0 h\u00fan hafi me\u00f0 \u00feessu n\u00e1\u00f0 fram litbrig\u00f0um – sjatteringum – \u00ed prj\u00f3nlesinu].<\/p>\n

H\u00e1rautt vanta\u00f0i mig illilega. En \u00e9g d\u00f3 ekki r\u00e1\u00f0alaus. Ma\u00f0urinn keypti t\u00f6luvert af h\u00e1rau\u00f0um b\u00f6ndum [h\u00e1rau\u00f0um bor\u00f0um] \u00e1 uppbo\u00f0i \u00ed kaupt\u00faninu. \u00c9g rakti \u00feau upp og prj\u00f3na\u00f0i \u00far
\nbandinu.<\/p>\n

 <\/p>\n

Hvernig l\u00e1ta m\u00e1 prj\u00f3nles l\u00edkjast ofnu kl\u00e6\u00f0i<\/strong><\/p>\n

Mig vanhaga\u00f0i um vestisefni. [Gy\u00f0a talar um betri kl\u00e6\u00f0i, l\u00edklega sparif\u00f6t, en minnist ekki \u00e1 vesti.] En \u00feegar mj\u00fakt \u00feelband var prj\u00f3na\u00f0 me\u00f0 r\u00f6ndum og prj\u00f3nlesi\u00f0 \u00fe\u00e6ft og fergt, s\u00fdndist m\u00e9r \u00fea\u00f0 vera \u00fatlits eins og kl\u00e6\u00f0i. \u00c9g ger\u00f0i \u00feetta, prj\u00f3na\u00f0i rendur me\u00f0 litum, er vel \u00e1ttu vi\u00f0 \u00e1 sv\u00f6rtum e\u00f0a gr\u00e1um grunni, \u00fe\u00e6f\u00f0i, kembdi [\u00fdf\u00f0i] og ferg\u00f0i. \u00d6llum \u00fe\u00f3tti \u00feetta efni nytsamlegt og d\u00e1indis fallegt. \u00c9g gaf nokku\u00f0 af \u00fev\u00ed, til \u00feess a\u00f0 koma skri\u00f0i \u00e1 \u00feessi vinnubr\u00f6g\u00f0.\u201f<\/p>\n

 <\/p>\n

Kennsla \u00ed klukkuprj\u00f3nu\u00f0um teppum<\/strong><\/p>\n

N\u00f3g var til af ull \u00a0[ klukkuprj\u00f3n er miklu garnfrekara en venjulegt sl\u00e9tt og brug\u00f0i\u00f0 prj\u00f3n] \u00e1 heimilinu og l\u00e9t \u00fev\u00ed fr\u00fain vinnuf\u00f3lk sitt l\u00edka prj\u00f3na \u201epatenprj\u00f3n\u201f me\u00f0 f\u00e1breyttum litum. \u00deetta prj\u00f3nles var l\u00edka \u00fe\u00e6ft og fergt og b\u00fanar til g\u00f3lf\u00e1brei\u00f0ur \u00far \u00fev\u00ed gr\u00f3fara, en r\u00fam\u00e1brei\u00f0ur \u00far \u00fev\u00ed, sem f\u00ednger\u00f0ara var. \u201eVi\u00f0 \u00feurfum ekki a\u00f0 nota neitt til fatna\u00f0ar \u00e1 heimilinu\u201f, ritar fr\u00fain, \u201eanna\u00f0 en heimaunni\u00f0 efni, nema \u00ed frakka handa manninum m\u00ednum\u201f.<\/p>\n

 <\/p>\n

\u00c1forma\u00f0ur h\u00f6nnunarstuldur<\/strong><\/p>\n

– \u00deegar s\u00fdsluma\u00f0ur var \u00ed \u00feann veginn a\u00f0 leggja af sta\u00f0 til hins n\u00fdja emb\u00e6ttis s\u00edns [s\u00fdslumannsemb\u00e6ttis \u00ed \u00c1rness\u00fdslu, um \u00e1ram\u00f3tin 1813\/14], stakk hann upp \u00e1 \u00fev\u00ed vi\u00f0 konu s\u00edna, a\u00f0 h\u00fan skyldi l\u00e1ta sig \u00fatvega yfirl\u00fdsingu emb\u00e6ttismanna og verzlunarmanna \u00e1 Eskifir\u00f0i og \u00fear \u00ed n\u00e1grenninu um \u00fea\u00f0, a\u00f0 h\u00fan hef\u00f0i or\u00f0i\u00f0 fyrst<\/em> til \u00feess a\u00f0 taka \u00fear upp prj\u00f3na\u00f0fer\u00f0ir \u00fe\u00e6r, sem \u00e1\u00f0ur er geti\u00f0. en h\u00fan ba\u00f0 hann a\u00f0 gera \u00fea\u00f0 ekki, \u00fev\u00ed h\u00fan vildi \u00f3gjarna vekja \u00f6fund annarra n\u00e9 gefa neinum tilefni til a\u00f0 \u00e6tla, a\u00f0 sig langa\u00f0i til a\u00f0 f\u00e1 me\u00f0m\u00e6li til a\u00f0 \u00f6\u00f0last ver\u00f0laun fr\u00e1 Landb\u00fana\u00f0arf\u00e9laginu \u00ed \u00feri\u00f0ja sinn.<\/p>\n

Samt atvika\u00f0ist \u00fea\u00f0 svo, a\u00f0 h\u00fan f\u00e9llst seinna \u00e1 till\u00f6gu manns s\u00edns. H\u00fan haf\u00f0i nefnilega gefi\u00f0 hj\u00f3num nokkrum s\u00edna fl\u00edkina me\u00f0 hverri ger\u00f0 af \u00fev\u00ed, er h\u00fan haf\u00f0i unni\u00f0. En h\u00fan var\u00f0 \u00feess aldrei v\u00f6r, a\u00f0 \u00feessar gjafafl\u00edkur v\u00e6ru nota\u00f0ar, en aftur \u00e1 m\u00f3ti s\u00e1 h\u00fan nota\u00f0ar fl\u00edkur, sem voru st\u00e6ling \u00e1 \u00feeim. Einkanlega fur\u00f0a\u00f0i h\u00fan sig \u00e1 \u00fev\u00ed a\u00f0 sj\u00e1 aldrei yfirh\u00f6fn \u00far f\u00ednu, br\u00fanu ullarbandi, sem var prj\u00f3nau\u00f0 handa 7 \u00e1ra gamalli telpu og svo vel fr\u00e1 gengi\u00f0 a\u00f0 allir h\u00e9ldu, a\u00f0 yfirh\u00f6fnin v\u00e6ri \u00far kl\u00e6\u00f0i. H\u00fan l\u00e9t \u00ed lj\u00f3s undrun s\u00edna vi\u00f0 kaupmannskonu eina, en h\u00fan svara\u00f0i brosandi: \u201e\u00de\u00e9r eru\u00f0 \u00e1 f\u00f6rum h\u00e9\u00f0an, og \u00fea\u00f0 eru hj\u00f3nin l\u00edka – til Kaupmannahafnar. \u00c9g er viss um a\u00f0 hj\u00f3nin \u00e6tla a\u00f0 senda fl\u00edkurnar fr\u00e1 y\u00f0ur til Landb\u00fana\u00f0arf\u00e9lagsins, \u00fev\u00ed \u00feau eru samvalin \u00ed \u00fev\u00ed, a\u00f0 langar til a\u00f0 skreyta sig me\u00f0 annarra ver\u00f0leikum.\u201f<\/p>\n

\u00deetta olli \u00fev\u00ed, a\u00f0 fr\u00fain ba\u00f0 mann sinn seinna a\u00f0 \u00e6skja yfirl\u00fdsingar \u00feeirrar, sem ofar getur. Undir hana skrifu\u00f0u presturinn, hreppstj\u00f3rinn og kaupmenn og verzlunarstj\u00f3rar \u00e1 Eskifir\u00f0i.Me\u00f0al \u00feeirra var ma\u00f0urinn, sem haf\u00f0i fl\u00edkurnar fr\u00e1 fr\u00fanni \u00ed v\u00f6rzlum s\u00ednum, og ger\u00f0i hann \u00fea\u00f0 mj\u00f6g f\u00faslega. Yfirl\u00fdsingu \u00feessa geymdi fr\u00fain, en nota\u00f0i hana aldrei.<\/p>\n

 <\/p>\n

Frumtextinn \u00far Fru Th.s erindringer fra Iisland<\/a> \u00a0(s. 97-99)<\/p>\n

Fru Th. fort\u00e6ller ved denne Leilighed Noget om sine huslige Syssler baade i denne Tid og i tidligere Aar. Hun l\u00e6rte Iisl\u00e6nderne Patent-Strikning og andre Strikningsarter. Til Gjengj\u00e6ld l\u00e6rte de hende \u201eat farve i deres Urter, Gr\u00e6s og Lyng\u201f, som de tarvelige \u00d8eboere paa en sindrig Maade vidste at benytte. \u201eJa det er vist\u201f, skriver hun, \u201eat de i denne henseende ere meget klogere end vi. Naar de ville samle V\u00e6delse til at farve i af Mennesker og Dyr, veed de, hva\u00f0 Enhver skal nyde af Spise og Drikke, og hvilket Dyr der giver denne Couleur, og hvilket en anden. Disse Erfaringer vare interessante og nyttige for mig. Uldgarn, som jeg farvede i R\u00f8dspaan kunde jeg give 3 \u00e0 4 forskjellige Couleurer ved at skylle det i st\u00e6rkere eller svagere Gr\u00f8ns\u00e6be-Vand, og dette brugte jeg til at schattere mine Strikninger med. H\u00f8ir\u00f8dt savnede jeg meget; men jeg fandt paa Raad. Ved en Auction paa Handelsstedet kj\u00f8bte min Mand en Deel h\u00f8ir\u00f8de Baand; dem tr\u00e6vlede jeg op, og strikkede med. Jeg var i Forlegenhed for Bestet\u00f8i; men det forekom mig, at naar den bl\u00f8de, fine Uld blev strikket i Striber, valket og
\npresset, var det som Kl\u00e6de. \u00a0Jeg iv\u00e6rksatte det ogsaa, i det jeg paa en sort eller graae Bund strikkede Striber med passende Couleurer, valkede, kradsede og pressede det. Alle fandt dette T\u00f8i nyttigt og ret smukt, og for at faae det i Gang for\u00e6rede jeg nogle Stykker bort\u201f. Da de havde Uld nok, lod Fruen ogsaa sine Tjenestefolk strikke Patent-Strikning med simple Couleurer. Disse strikkede Arbeider bleve da ligeledes valkede og pressede, og de groveste brugte til Gulvt\u00e6pper, de finere til Senget\u00e6pper. \u201ePaa Frakker n\u00e6r til min Mand\u201f, bem\u00e6rker Fruen, \u201ebeh\u00f8vede vi Intet i Huset uden Hjemmegiort\u201f. – Da Sysslemand Th. vilde reise til sit nye Embede foreslog han sin Kone at tage en Erkl\u00e6ring af Embedsm\u00e6nd og Handlende i Eskefjords-Egnen om, at hun var den F\u00f8rste, som havde begyndt der med de ovenfor omtalte Strikningsmaader; men hun bad han lade det v\u00e6re, da hun n\u00f8dig vilde v\u00e6kke Andres Misundelse, eller give Nogen Anledning til den Tanke, at hun \u00f8nskede sig anbefalet til 3die Gang at erholde en Premie af Landhussholdningsselskabet. En Omst\u00e6ndighed bragte hende imidlertid til
\nsenere at gaae in paa sin Mands Forslag. Hun havde nemlig for\u00e6ret en Familie et Stykke af hvert Slags af de Arbeider, hun havde forf\u00e6rdiget; men hun saae aldrig, at disse For\u00e6ringer bleve brugte, men derimod kun eftergjorte Ting. Is\u00e6r undrede det hende aldrig at see en Kavai af bruunt, fiint Uldgarn, strikket til en lille 7 Aars Pige, og saa smukt forarbeidet, at Alle antoge den for at v\u00e6re af Kl\u00e6de. Hun yttrede sin Forundring herover for en Kj\u00f8bmands Kone der svarede hende smilende: \u201eDe rejser herfra, de Andre ogsaa, men – til Kj\u00f8benhavn. Jeg veed vist, at Deres T\u00f8i skal sendes til Landhuusholdningsselskabet, da Konen, saavelsom Manden, ville gj\u00f8re deres Navne bekjendte ved at pryde sig med Andres Fortjenester\u201f. Dette bev\u00e6gede hende til senere at bede sin Mand at af\u00e6ske Vedkommende den ovenfor omtalte Erkl\u00e6ring. Den blev underskreven af Pr\u00e6sten, Sognefogden og de Handlende ved Eskefjord. Ogsaa den Mand, som gjemte Fruens Arbeider, fandtes meget villig til at underskrive. Erkl\u00e6ringen har hun opbevaret, men ingensinde benyttet.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00e9r segir af fyrsta nafngreinda prj\u00f3nakennaranum \u00e1 \u00cdslandi, af upphafi klukkuprj\u00f3ns h\u00e9rlendis og af fyrsta fyrirhuga\u00f0a prj\u00f3nah\u00f6nnunarstuldinum h\u00e9rlendis. Gytha Steffensen Howitz f\u00e6ddist \u00e1ri\u00f0 1782 \u00ed Lundbyvester \u00e1 Amager og var d\u00f3ttir gestgjafa\/kr\u00e1areiganda. H\u00fan giftist \u00cdslendingnum …<\/span> Read More …<\/span><\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"nf_dc_page":"","_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[13],"tags":[],"class_list":["post-711","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-saga-prjons"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/711","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=711"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/711\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":717,"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/711\/revisions\/717"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=711"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=711"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/harpahreins.com\/blogg\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=711"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}